Musikere og musik, der har været med til at ændre verden. Og vist os, at vi kan.
De var ikke alene om det. Men gennem deres musik nåede de ud med budskabet om fred og retfærdighed og samlede verdens befolkninger imod krig og ufred. Mod atomvåben. Mod oprustning. Mod miner. Mod Apartheid i USA. Mod Apartheidstyret i Sydafrika. Imod uretfærdighed og undertrykkelse. De har vist os, at vi kan. Tiden har vist os, at vi skal blive ved.
Nogle af Vietnamkrigens mest
betydningsfulde musikere og protestsange
Country Joe & the fish:
The Fisch Cher and I feel Like I’m Fixing to die rag, 1967
En sarkastisk protestsang om alle “herlighederne” ved Vietnamkrigens helvede. – klik
Sangprotesten krævede mod. Mod til at rejse sig imod de politiske magthavere. Imod en magtfuld våbenindustri. Imod en nationalistisk folkestemning, hvor fædre og mødre til sønnerne, brystede sig med at sønnerne blev sendt i døden til ære og gavn for fædrelandet.
Country Joe and the Fish fik deres store gennembrud med “I feel like I’m fixing to die rag” på Woodstock-festivallen 1969 hvor sangen blev spillet for et publikum på en halv million mennesker. Allerede inden da, var sangen populær blandt unge, selvom den pga sit kontroversielle budskab ikke blev spillet i radioprogrammer.
Modstanden mod krigen voksede. USA’s allierede, Australien og New Zealand trak sig i 1972. I 1975 sluttede krigen med, at amerikanske soldater måtte flygte og evakueres fra Vietnam. Meget forkortet her, var Vietnamkrigen en krig mellem stormagterne: Sovjet, Kina og USA. USA mente kommunismen kom for tæt på.
Det anslås, at ca. 3 millioner vietnamesere mistede livet under krigen. 300.000 vietnamesere blev meldt savnet. En halv million vietnamesiske børn blev forældreløse. Krigen skabte omkring 10 millioner flygtninge.
1,4 millioner fik alvorlige fysiske mén af tæppebombardementer, napalbomber og hvid fosfor og kemikalier kastet ud for at ødelægge vegetationen. Skaderne fra de kemiske våben virker uoprettelige.
58.000 amerikanske soldater blev dræbt i Vietnam. 270.000 blev alvorligt såret bl.a. som tilfangetagne, men også af USAs egne kemiske våben. Soldaterne blev dybt traumatiserede. Det var her diagnosen “PTSD” – opstod.
Vi anbefaler: se videoerne og det sammenhold mod krigen og folkebevægelser sangene skabte. For en mere uddybende gennemgang af krigene i Vietnam, henviser vi til nedenstående kilder:
Kilder:
Niels Bjerre Poulsen, lektor ph.d.: https://lex.dk/Vietnamkrigen
Jacob Horn: Gymnasielærer: https://jakobhorn.dk/vietnamkrigen/
Lotte Endsleff, Cand Scient: https://lex.dk/Agent_Orange
Alfa History: https://alphahistory.com/vietnamwar/feel-like-im-fixin-to-die-rag-1969/
Voices cross time: https://voices.pitt.edu/TeachersGuide/Unit8/FeelLikeImFixintoDieRag.htm
John Lennon og Yoko Ono: Give peace a chance, 1969. En af mange protestsange mod krig og ufred.
Borgerrettighedsbevægelsen i USA og Nogle af dens mest betydningsfulde musikere
Joan Baez, Pete Seeger
“We shall overcome” – 1963
Joan Baez og 250.000 mennesker Washington 28. august 1963
– klik
Pete Seeger skrev sangen, Joan Baez kraftfulde stemme fyldte himlen sammen med 250.000 mennesker forsamlet foran Lincoln Monumentet 28. august 1963. Folk var kommet til i busser, tog , til fods på den lange protestmarch til Washington mod fattigdom og racisme og for lighed og velstand til alle uanset hudfarve og herkomst.
Det var også på denne dag, den unge sorte præst og borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King holdt sin verdensberømte tale: ” I have a dream” – (referende til den amerikansk drøm om et land, hvor alle mennesker har muligheder)
1960’ernes USA var ekstremt diskriminerende af afro-amerikanere, især i syd. Sorte børn havde fortsat ikke ret til at gå i samme skoler som hvide. Alle amerikanske borgere havde lovmæssigt stemmeret, men mange sorte blev nægtet adgang til valglokaler. Der blev stillet krav om læsetest, og sorte skulle betale valgskat. Det havde de færreste råd til, da sorte også blev underbetalt for deres arbejde. Afroamerikanerne var ikke frivilligt kommet til Amerika, men ført der til som fanger og slavegjorte igennem 1700- og 1800-tallet
I 1964 fik Martin Luther King Nobels Fredsprisen for sin fredelige kamp for borgerrettigheder til Afro-amerikanere.
den 21. marts 1965 fandt endnu en march sted: en 80 km lang march fra byen Selma i Alabama til Montgomery, Alabamas hovedstad. Undervejs voksede demonstrationen fra 3000 til 25000 mennesker. Sammen sang de “We have overcome”
August 1965 fik afro-amerikanere fuld stemmeret på lige fod med de hvide amerikanere, indvandrere og landbesættere fra Europa.
Martin luther King kom til at betale med sit liv for sin indsats for borgerrettigheder til. Han blev myrdet 1967, skudt af en snigskytte.
Joan Baez fortsatte sine protestsange mod racediskrimition og diskrimination af de fattige. Bl.a. sangen om Billy Joe, uskyldigt anklaget og livslangt fængslet og på Woodstock-festivallen, sangen om Joe Hill, født i 1900-tallet, og agitator og protestsanger, der blev henrettet.
Året er 2024 i skrivende stund og Joan Baez synger stadig for lige borgerrettigheder til alle. I 1960’erne skrev Joan Baez tillige sange til antikrigsbevægelsen (vietnam)
Pete Seeger skrev sangen, Joan Baez kraftfulde stemme fyldte himlen sammen med 250.000 mennesker forsamlet foran Lincoln Monumentet 28. august 1963. Folk var kommet til i busser, tog , til fods på den lange protestmarch til Washington mod fattigdom og racisme og for lighed og velstand til alle uanset hudfarve og herkomst.Pete Seeger døde 2014, 94 år gammel. Han skrev og sang mange antikrigs- og borggerrettighedssange. “Where have all the flowers gone”, “last night I had the strangest dream” (jeg drømte mig en drøm i nat) var også nogle af dem.
Kilder:
National Park Service: https://www.nps.gov/articles/march-on-washington.htm
Joan Baez: http://www.joanbaez.com/bio/
Snippet of History:https://snippetofhistory.wordpress.com/portfolio/joan-baez-singing-we-shall-overcome-in-washington-dc-march-28th-1963/
Faktalink: bibliotek og undervisning
https://faktalink.dk/titelliste/mart/martraci?check_logged_in=1
Nobelprize.org: https://www.nobelprize.org/prizes/peace/1964/summary/
Lex: https://lex.dk/Pete_Seeger
DR.dk:https://www.dr.dk/lyd/musik/kunstner/pete-seeger-11752
Martin Luther King 28.8.1963:
I have a dream
Musik for fred
Spil musik for verdensfreden
E-mail: Kontakt@musikforfred.com
Tlf: 2883 1318
