Musikere og musik, der har været med til at ændre verden. Og vist os, at vi kan.
De var ikke alene om det. Men gennem deres musik nåede de ud med budskabet om fred og retfærdighed og samlede verdens befolkninger imod krig og ufred. Mod atomvåben. Mod oprustning. Mod miner. Mod Apartheid i USA. Mod Apartheidstyret i Sydafrika. Imod uretfærdighed og undertrykkelse. De har vist os, at vi kan. Tiden har vist os, at vi skal blive ved.
Nogle af Vietnamkrigens mest
betydningsfulde musikere og protestsange
Country Joe & the fish:
The Fisch Cher and I feel Like I’m Fixing to die rag, 1967
En sarkastisk protestsang om alle “herlighederne” ved Vietnamkrigens helvede. – klik
Sangprotesten krævede mod. Mod til at rejse sig imod de politiske magthavere. Imod en magtfuld våbenindustri. Imod en nationalistisk folkestemning, hvor fædre og mødre til sønnerne, brystede sig med at sønnerne blev sendt i døden til ære og gavn for fædrelandet.
Country Joe and the Fish fik deres store gennembrud med “I feel like I’m fixing to die rag” på Woodstock-festivallen 1969 hvor sangen blev spillet for et publikum på en halv million mennesker. Allerede inden da, var sangen populær blandt unge, selvom den pga sit kontroversielle budskab ikke blev spillet i radioprogrammer.
Modstanden mod krigen voksede. USA’s allierede, Australien og New Zealand trak sig i 1972. I 1975 sluttede krigen med, at amerikanske soldater måtte flygte og evakueres fra Vietnam. Meget forkortet her, var Vietnamkrigen en krig mellem stormagterne: Sovjet, Kina og USA. USA mente kommunismen kom for tæt på.
Det anslås, at ca. 3 millioner vietnamesere mistede livet under krigen. 300.000 vietnamesere blev meldt savnet. En halv million vietnamesiske børn blev forældreløse. Krigen skabte omkring 10 millioner flygtninge.
1,4 millioner fik alvorlige fysiske mén af tæppebombardementer, napalbomber og hvid fosfor og kemikalier kastet ud for at ødelægge vegetationen. Skaderne fra de kemiske våben virker uoprettelige.
58.000 amerikanske soldater blev dræbt i Vietnam. 270.000 blev alvorligt såret bl.a. som tilfangetagne, men også af USAs egne kemiske våben. Soldaterne blev dybt traumatiserede. Det var her diagnosen “PTSD” – opstod.
Vi anbefaler: se videoerne og det sammenhold mod krigen og folkebevægelser sangene skabte. For en mere uddybende gennemgang af krigene i Vietnam, henviser vi til nedenstående kilder:
Kilder:
Niels Bjerre Poulsen, lektor ph.d.: https://lex.dk/Vietnamkrigen
Jacob Horn: Gymnasielærer: https://jakobhorn.dk/vietnamkrigen/
Lotte Endsleff, Cand Scient: https://lex.dk/Agent_Orange
Alfa History: https://alphahistory.com/vietnamwar/feel-like-im-fixin-to-die-rag-1969/
Voices cross time: https://voices.pitt.edu/TeachersGuide/Unit8/FeelLikeImFixintoDieRag.htm
John Lennon og Yoko Ono:
Give peace a chance, 1969.
“Give peace a chance” blev til under en 2-uger lang “senge-strejke” mod krig
John Lennon og Yoko Ono, der holdt to ugers sengestrejke mod krig. Titlen på sangen er et spontant svar til en journalist: “Giv freden en chance” – Sangen blev optaget under sengestrejken. Det blev først frigivet i Europa og et par dage senere i USA Den blev sunget verden over i gader og stræder og er lige aktuel i dag.
Kilde: NPR-Music
Borgerrettighedsbevægelsen i USA og
Nogle af dens mest betydningsfulde musikere
Joan Baez, Pete Seeger
“We shall overcome” – 1963
Joan Baez og 250.000 mennesker Washington 28. august 1963
– klik
Pete Seeger skrev sangen, Joan Baez kraftfulde stemme fyldte luftrummet sammen med 250.000 mennesker forsamlet foran Lincoln Monumentet, Wahington D.C. den 28. august 1963. Folk var kommet til i busser, tog , til fods på den lange protestmarch til Washington mod fattigdom og racisme og for lighed og velstand til alle uanset hudfarve og herkomst.
Bob Dylan var en af de andre sangere, der deltog i protesterne.
Joan Baez er forblevet protestsanger mod racediskrimition og diskrimination af de fattige. Bl.a. sangen om Billy Joe, uskyldigt anklaget og livslangt fængslet.
På Woodstock-festivallen, sang hun ud over næsten en halv million mennesker forsamlet på festivallen, sangen om Joe Hill. Joe Hill var født i 1900-tallet, og blev agitator og protestsanger, — og henrettet af samme grund.
Året er 2024 i skrivende stund og Joan Baez synger stadig for lige borgerrettigheder til alle.
Pete Seeger døde 2014, 94 år gammel. Han skrev og sang mange antikrigs- og borggerrettighedssange. “Where have all the flowers gone”, “last night I had the strangest dream” (jeg drømte mig en drøm i nat) var også nogle af dem.
Kilder:
National Park Service: https://www.nps.gov/articles/march-on-washington.htm
Joan Baez: http://www.joanbaez.com/bio/
Snippet of History:https://snippetofhistory.wordpress.com/portfolio/joan-baez-singing-we-shall-overcome-in-washington-dc-march-28th-1963/
Faktalink: bibliotek og undervisning
https://faktalink.dk/titelliste/mart/martraci?check_logged_in=1
Nobelprize.org: https://www.nobelprize.org/prizes/peace/1964/summary/
Lex: https://lex.dk/Pete_Seeger
DR.dk:https://www.dr.dk/lyd/musik/kunstner/pete-seeger-11752
Martin Luther King 28.8.1963:
I have a dream
Man kan ikke nævne Joan Baez i washington 28.8.1963 uden også at sige “Martin Luther King – klik
Det var Martin Luther King, den unge sorte præst og borgerrettighedsforkæmper, der havde organiseret den lange march til Washington D.C. og her han holdt sin verdensberømte tale: ” I have a dream” – (referende til den amerikansk drøm om et land, hvor alle mennesker har muligheder)
1960’ernes USA var fortsat ekstremt diskriminerende af afro-amerikanere, som i slaveriets tid, især i syd. Farvede børn havde fortsat ikke ret til at gå i samme skoler som hvide. Alle amerikanske borgere havde lovmæssigt stemmeret, men mange afroamerikanere blev nægtet adgang til valglokaler. Der blev stillet krav om læsetest, og farvede skulle betale valgskat. Det havde de færreste råd til, da de også blev underbetalt for deres arbejde. Afroamerikanerne var ikke ligesom de hvide europæere frivilligt udrejst til Amerika, men ført der til som fanger og slavegjorte igennem 1700- og 1800-tallet
I 1964 fik Martin Luther King Nobels Fredsprisen for sin fredelige kamp for borgerrettigheder til Afro-amerikanere.
Den 21. marts 1965 fandt endnu en march sted: en 80 km lang march fra byen Selma i Alabama til Montgomery, Alabamas hovedstad. Undervejs voksede demonstrationen fra 3000 til 25000 mennesker. Sammen sang de “We have overcome”
August 1965 fik afro-amerikanere fuld stemmeret på lige fod med de hvide amerikanere, Martin Luther KIng kom til at betale med sit liv for sin indsats for borgerrettigheder til alle. Martin Luther King blev myrdet 1967, skudt af en snigskytte.
Musik der væltede apartheidstyret i
Sydafrika og befriede Nelson Mandela
Free Nelson Mandela
Omvæltning af det hvide apartheidstyre i Sydafrika – klik
Engang sang hele verden “Free Nelson Mandela” – til koncerter, til indledningen af fodboldkampe, over alt. Indtil Nelson Mandela blev sat fri. – I dag kunne vi bruge folk der over alt synger “free the Palestinians” – indtil Israel sætter Palæstinenserne fri i Gaza og på Vestbredden – samt de mange palæstinensiske kvinder, børn og mænd, der er indespærret som gidsler i israelske fængsler.
Om omvæltning af det hvide apartheidstyre i Sydafrika
og befrielsen af Nelson Mandela – klik
Apartheids-lovene (race-adskillelseslovene) blev indført i Sydafrika 1950 af det hvide mindretal, som kun talte 10 procent af landets befolkning. De hvide var englændere og Især hollændere. De hvide besatte 87 procent af Sydafrikas areal. Den sorte befolkning , over 3 millioner sorte blev tvangsforflyttet til og klumpet sammen i reservater. Deres arbejdskraft var underbetalt, de måtte ikke danne foreninger, eller sige hvide imod. De dannede så foreninger alligevel. Oprør blev slået ned af det hvide styre med geværkugler og massakrer. Nelson Mandela, Leder af frihedsbevægelsen ANC, blev arresteret og sad fængslet i 27 år. I mange år med hårdt tvangsarbejde.
Protesterne mod apartheidstyret fortsatte blandt de sorte afrikanere. Men også mange hvide afrikanere deltog. Og befolkningerne ude i Europa. Sange og musik fik stor indflydelse på det fællesskab , der opstod i Sydafrika og ude i verden mellem apartheidsmodstandere, samt det politiske pres, der blev lagt på det hvide apartheidstyre. Protesterne bredte sig til boykot af sydafrikanske varer og firmaer, der handlede med det hvide apartheidstyre i Sydafrika. Især Shell blev ramt på økonomien og måtte opgive sin handel. Ingen turde eller ville længere handle med Sydafrika. Undervejs blev Sydafrika udelukket fra deltagelse i FNs generalforsamling, og der indførtes våbenembargo. Mandela havde hele verdens bevågenhed og blev løsladt i 1990 og apartheidstyret ophævet. I 1994 Blev Nelson Mandela valgt til præsident ved landets første demokratiske valg. Nelson Mandela var respekteret og afholdt for sin fredelige tilgang i kampen for afskaffelse af apartheid. Der er stadig ikke fuld ligestilling , meget kunne blive bedre, men apartheidlovene er afskaffet.
Kilder:
https://lex.dk/apartheid
‘https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/farlige-forestillinger/case-apartheid
Udpluk af de mange sange til støtte for friheds- og
ligestillingsrettigheder til Sydafrikas sorte befolkning
Sugar man – sukkermand
Sixto Rodriguez, Sugar man, 1976 – klik
SIxto Rodriguez mexi-amerikaner blev kendt i Sydafrika i 1970’erne med pladealbummet “Cold Fact”, 1976. Hans musik samlede hvide unge sydafrikanske modstandere af apartheid-systemet, især sangen “sugar-man” som Regimet forbød blev spillet i radioen.
Sixto Rodriguez selv, var socialt indigneret, men uden selv at vide det, en del af sydafrikanernes oprør mod Apartheid-regimet. Han levede i USA og ikke af sin musik. Han blev ikke berømt i USA, som han havde håbet på ved udgivelsen af sin musik. Rodriguez var arbejder og uvidende om, at han og hans album nærmest havde kultstatus i Sydafrika og var et væsentligt samlingspunkt i oprøret imod Apartheid-regimet.
Rodriguez blev bekendt med sin berømmelse i Sydafrika grundet internettets opfindelse og tog senere på turné i landet. Det var efter Apartheid-regeringen var faldet. Der blev også lavet en dokumentarfilm om Rodriguez grundet hans berømmelse i Sydafrikas modstandsbevægelse og hans usædvanlige musikkarriere og indflydelse på opgøret med apartheid.
Kilder:
https://www.aljazeera.com/news/2023/8/9/singer-sixto-rodriguez-subject-of-searching-for-sugarman
https://www.theguardian.com/music/2023/aug/10/rodriguez-obituary
https://www.bbc.com/news/entertainment-arts-66449150https://youtu.be/PHfaonlVEfg?si=rpWLd07wHJdzXQaR
Eddy Grant, Gimme hope Jo’Anna
Eddy Grant, anti-apartheidssang fra 1988 – “Gimme hope Jo’Anna” -klik
Jo’Anna refererer til Sydafrikas største by “Johannesburg”. Sangen blev forbudt at spille af det Sydafrikanske Apartheidstyre, men blev spillet vidt og bredt alligevel både i Sydafrika og resten af verden.
https://theindyreview.com/2023/12/07/throwback-thursday-eddy-grant-gimme-hope-joanna/
Og i en helt anden genre
Twinkle star ogå kendt som abc-sangen
Og her en lille sang, der har ændret verden for mangt et barn og gennem generationer hjulpet børn i det meste af verden til at lære at læse, og sågar at spille musik.
Ingen ved, hvem der har skrevet melodien. Den blev første gang publiceret i 1761, og blev spillet til havekoncerter. Senere udgav Mozart den i forskellige variationer. 1836 er første gang melodien blev publiceret med tekst “twinkle twinkle little star” af Jane Taylor. Hvornår ABC-sangen kom på og begyndte at ændre børnenes verden, så de begyndte at synge visdom ind, det er ikke oplyst .
Kilde: https://www.britannica.com/story/did-mozart-write-twinkle-twinkle-little-star
Twinkle star til musikundervisning: Melodien indgår om den første i spillelæren efter Suzuki-metoden. Suzuki var japansk violinist og opfandt metoden i 1930’erne.
Kilder: https://www.suzukiinstitut.dk/metoden/musik-som-modersmal
https://da.wikipedia.org/wiki/Shinichi_Suzuki
Ungdomsoprør i Danmark
og protestsangen der fortæller
Det store stygge Storkespringvand – Ali Bali Bi – Thøger Olesen og Cæcar – klik
1960’erne er kendetegnet ved ungdomsoprør i hele vesten. Oprør mod rigide regler og normer. Normer, hvor kvinder forventedes at blive gift, passe mand og børn og manden at passe sit arbejde og forsørge sin hustru. Oprør mod det pæne og det stillestående. Det var opgangstider efter krig og depression i 1950’erne.
Beatles havde holdt sit indtog og var noget helt nyt med fart på til de unges forældres store forundring og ofte forargelse.
Det var ikke tilladt unge at forsamles og bare sidde og spille musik og synge en sang på strøget. Men det begyndte de på og blev hippier, og delte hjerter ud med budskabet ”make love -not war”
I København blev Storkespringvandet på Strøget et centralt samlingspunkt for de unge hippier og dem der bare dukkede op for at have det sjovt. Man dansede om storkespringvandet og nogle hoppede i vandet og blev jaget væk og fik tæv af politiet. Så lidt skulle der til. De unge skulle lystre, passe pligter og ikke rende rundt på gader og stræder og lave ”revolution” og feste. I dag ville de unges manifestation dengang med stor sandsynlighed blive betragtet som ganske harmløs.
Det er hvad Cæcars og Thøger Olesens protestsang handler om. At samles ved Storkespringvandet og få tæv af politiet.
Musik for fred
Spil musik for verdensfreden
E-mail: Kontakt@musikforfred.com
Tlf: 2883 1318
